Forlængelse med Turkish Airlines: Spænende muligheder for fansene
17.07.2021 07:30
Til den kommende sæson har Turkish Airlines endnu engang forlænget deres partner-aftale med FC Nordsjælland, hvilket giver vores fans mulighed for en masse unikke oplevelser sammen med flyselskabet.
I forbindelse med hver eneste 3F Superliga-hjemmebanekamp vil FC Nordsjælland og Turkish Airlines give muligheden for at vinde flybilletter fra København til Istanbul. Konkurrencerne kommer til at foregå på vores sociale medier, hvor man altså kan deltage i lodtrækningen om to tur/retur-billetter en af verdens mest alsidige og interessante byer, Istanbul.
Ligeledes vil der senere på sæsonen lande en større konkurrence, hvor præmien tilsvarende også vil være væsentlig større. Vi giver nemlig muligheden for, at vores fans kan besøge Right to Dream-akademierne i Ghana og Egypten.
Den nye partner-aftale er en segmentering af det gode samarbejde, vi har haft med Turkish Airlines de sidste 4 år.
Som globalt flyselskab har Turkish Airlines naturligvis en vision om at vokse på tværs af Europa, Mellemøsten og Afrika. Disse er alle områder, som er relevante for FC Nordsjælland og Right to Dream.
Fundamentet for samarbejdet bygget på en stor overensstemmelse af værdier, hvor især fokus på den holistiske udvikling af det fulde menneske, ikke kun fodboldspilleren, er fælles. Både i en multikulturel og international kontekst.
Den kommende periode af partnerskabet, vil i endnu højere grad forsøge at inkludere fansene i vores fælles rejse. Derfor vil der Turkish Airlines udlodde tur/retur-billetter fra København til Istanbul i forbindelse med hver 3F Superliga-hjemmekamp i Right to Dream Park.
Derudover vil vi også åbne op for muligheden for, at lokale fans kan opleve Right to Dream-akademierne i Ghana og Egypten. Derfor skal alle interesserede fans følge med på klubbens kanaler, og sørge for at komme til hjemmekampene i Right to Dream Park.
Den første konkurrence går live 18:30, og finder sted sted i forbindelse med vores første 3F Superliga-kamp mod Viborg. Hvis du er interesseret i præmierne, skal du holde dig opdateret på vores sociale medier, hjemmeside og FCN-appen.