FC Nordsjælland indgår partnerskab med Match IQ

16.03.2023 09:30

Et nyt, langvarigt samarbejde gør FC Nordsjælland til en del af et internationalt netværk med fokus på at skabe de bedst mulige sportslige forberedelser. Klubben har således indgået et partnerskab med Match IQ, som også arbejder sammen med en række europæiske topklubber i form af eksempelvis FC Bayern München, Ajax Amsterdam, VfL Wolfsburg og Chelsea FC.

Det nye samarbejde betyder, at Match IQ i tæt samarbejde med FC Nordsjælland fremover vil hjælpe med at arrangere og organisere træningslejre i både sommer- og vinterpauserne plus en række træningskampe mod attraktive modstandere.

FC Nordsjælland er den første skandinaviske klub til at indgå et partnerskab med sports & events agency Match IQ, som siden august 2018 har været en del af SPORT1 MEDIEN Group.

Læs mere om Match IQ her.