Foto: Lasse Lagoni / Gonzales Photo

Winonah Heatley skifter til AS Roma

09.07.2025 13:00

Hun har optrådt 79 gange i FCN-trøjen, båret anførerbindet i to sæsoner, vundet to pokaltitler, et dansk mesterskab og blevet fast landsholdsspiller for The Matildas i Australien. Og nu er det blevet tid til, at Winonah Heatleys fodboldeventyr fortsætter andetsteds. 

Den 24-årige forsvarsspiller er nemlig blevet solgt til italienske AS Roma, der allerede har FC Nordsjælland-islæt på holdet i form af Kathrine Kühl, der kom til den italienske storklub i vinter.

Winonah Heatley har haft tre gode og succesfulde år i FC Nordsjælland, og tiden er nu blevet til, at hun skal slå sine folder et andet sted i Europa.

Jessica Davis, Sportsdirektør for Kvindeliga-holdet: 

– Vi er virkelig stolte over det her skifte for Wini. Med hendes succes her i FCN og hendes stigende indflydelse på Australiens landshold blev det tydeligt for os, at hun var klar til at tage næste skridt. Der har været interesse for Wini gennem længere tid nu, og det har krævet tålmodighed fra alle parter, indtil vi nu har fundet den bedste løsning. – Nogle gange handler det hele om timing - vi skulle sikre os, at holdet var et godt sted og Wini var klar til at tage det næste skridt, og jeg er sikker på, at alle parter er glade for udfaldet. Det har været tre fantastiske sæsonen, Wini har haft hos os - både stor individuel udvikling og holdtriumfer. Og forhåbentlig tager hun en masse gode minder med herfra. - Roma er et perfekt næste skridt for hende, og vi er ser frem til at følge hendes karriere tæt. Det er altid svært at sige farvel, men når man ved, at man har hjulpet en spiller til at kunne forfølge sine drømme, så er det det hele værd.

Winonah Heatley

– Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle, jeg har haft fornøjelsen af at møde på min vej i FC Nordsjælland. Det tog mig meget kort tid at føle mig hjemme her, og det er et vidnesbyrd om alle, der får klubben og stedet til at køre – fra fans og partnere, baneansvarlige og administrationsmedarbejdere, køkkenpersonale og fysioterapeuter, holdledere og alle omkring holdet til mine egne trænere og holdkammerater. Tak til jer allesammen for at minde mig om, hvorfor jeg elsker fodbold, og hvorfor denne afsked er så svær. – Det har været en ære at repræsentere denne klub i tre år, og jeg vil altid være vildt stolt over at have båret anførerbindet i to af dem, ligesom jeg aldrig vil glemme alle de minder og bedrifter, vi har opnået sammen. FC Nordsjælland vil altid have en fan i mig, og jeg glæder mig til at følge jer tæt på afstand.