AWAY JERSEY 2025/2026: For alle med en drøm
30.07.2025 12:10
En ny sæson er sparket i gang, og nu er 2025/2026-udebanetrøjen endelig landet i Farum! 🤩
Udebanetrøjen er i år en navy blå trøje, som vi kender det fra jubilæumstrøjen i 2020, hvor tigeren fra det klassiske FCN-logo er blevet trukket ud, gjort større og med sine levende farver pryder den nu venstre side af brystet. Og så er Right to Dream-stjernen trukket ud for at lave mønsteret på trøjens brystkasse.
Du kan se præsentationsvideoen af den nye udebanetrøjen ovenfor, der både er filmet i Ghana, Danmark, Egypten og USA.
Trøjen 🌍🌎
Den nye udebanetrøje til 2025/2026-sæonen er netop landet i Farum. Nike og FC Nordsjælland har sammen designet trøjen, og igen i år pryder DHL trøjens brystkasse, mens Arbejdernes Landsbank er placeret på trøjens ryg og venstre ærme. Udebanetrøjen er en hyldest til FC Nordsjælland og Right to Dream, der sammen viser at drømme ikke har grænser. Det klassiske FCN-logo er blevet erstattet med tigeren fra logoet, og Right to Dream-stjernen udgør mønsteret på trøjens front. Den navy blå farve fra jubilæumstrøjen i 2020 er tilbage, og kommer til klæde spillerne i udebanekampene i 2025/2026-sæsonen for både Superliga- og A-Liga-holdet.
De fire symboler 🤝
Vi husker alle 2023/2024-sæsonens udebanetrøje, hvor de tre symboler for Right to Dream udgjorde mønsteret på trøjens forsiden, og nu er der kommet et ekstra symbol til for San Diego. De fire symboler, der pryder i nakken, er udvalgt af børn på akademierne og repræsenterer vores værdier og talentarbejde på tværs af landegrænser. 🇬🇭 Det første symbol, Dwennimmen, repræsenterer ordet ydmyghed, og er valgt af vores ghanesiske akademi for at symbolisere vigtigheden af at forblive ydmyg. 🇺🇸 Det andet symbol, The Red Tail Hawk, er et Kumeyaay-symbol, der repræsenterer visdom, mod, styrke og frihed, som er egenskaber vi indgyder i vores spillere. 🇩🇰 Det tredje symbol, Gebo, repræsenterer ordet partnerskab, og er valgt af vores danske akademi for at symbolisere vores samarbejde på tværs af akademierne. 🇪🇬 Det fjerde og sidste symbol, Ankh, repræsenterer ordet familie, og er valgt af vores egyptiske akademi for at symbolisere, at vi alle er en familie.
Shoppen 👕
FCN Shoppen holder i morgen (torsdag) ekstra åbent for, at du kan få fingrene i den helt nye udebanetrøje. I den anledning vil Lucas Høgsberg og Villum Berthelsen komme forbi for til en meet & greet, hvor der er rig mulighed for at få autografer og billederne. FCN Shoppen er i morgen åbent fra 14-18, og spillerne vil være der fra 14-14:30. Øvrige åbningstider for FCN Shoppen: Mandag fra 16:00 - 19:00. Lørdag fra 10:00 - 13:00. Udover FCN Shoppen har du også mulighed for at købe den nye udebanetrøje hos Unisport allerede i dag 💥
Videoen 🎥
Kulissen til præsentationsvideoen af udebanetrøjen for 2025/2026-sæsonen er vores fire lokationer - Farum Danmark, Accra Ghana, Cairo Egypten og San Diego USA. Den ny udebanetrøjen kan bæres hvor som helst og når som helst 🌍🐯
























