Nikoline Dudek er ny anfører for Kvindeligaholdet

08.02.2025 09:00

Når FC Nordsjælland søndag tester formen af mod det svenske tophold BK Häcken, bliver det med en ny anfører på banen. 

21-årig Nikoline Dudek er således ny anfører for FC Nordsjælland og skal fremadrettet dele ansvaret med Winonah Heatley, der tidligere har båret anførebindet sammen med Emilie Byrnak og Lærke Tingleff, der er forlod klubben ved årskiftet. 

På trods af sine blot 21 år, er Dudek med 98 kampe i FCN-trøjen en af holdets mest rutinerede spillere - og hun føler sig da også klar til at tage ansvaret på sine skuldre. 

Nikoline Dudek ©️

- Jeg er rigtig glad for og stolt over at blive en af anførerne på holdet. Dertil er det også en rolle og et ansvar, jeg føler, jeg er klar til at løfte. Så jeg går til opgaven med stor ydmyghed, men ved også godt, at jeg har en del erfaring efterhånden, selvom jeg stadig er ung. - Jeg ser det som et stort klap på skulderen og er meget beæret over det, hvor jeg også ser det som en mulighed for at jeg kan udvikle mig yderligere på og uden for banen. - Noget af det jeg har lært i min tid i FC Nordsjælland er, at man kan være leder på rigtig mange forskellige måder. Jeg har selv spillet under nogle anførere, som jeg har lært meget af og som jeg altid har set op til. - For mig handler det ikke nødvendigvis om at være den mest højlydte på holdet, hvorfor det også er vigtigt, at jeg ikke bliver hævet over holdet. Jeg vil gerne være den anfører, som kan omfavne alle på holdet og folk føler sig trygge ved at komme til mig med store og små ting.

Chris Sargeant, Cheftræner

- Dudek er for mig alt, hvad en anfører skal være. Hun har gode lederevner, en masse respekt fra sine holdkammerater og et tæt samarbejde med Wini, som hun nu skal være anfører med. Derudover er hun et godt forbillede for holdkammeraterne, da hun altid arbejder benhårdt og er vellidt på grund af hendes varme person. - Hun besidder alle de rette egenskaber til at være anfører og mange af de egenskaber er ikke noget, man kan lære en person. Hun er en leder på og uden for banen og i omklædningsrummet, hvorfor mange på holdet ser op til- og har stor respekt for hende. Det var derfor et oplagt valg at gøre Dudek til anfører. - Vi har en trup med mange stærke ledere, gode mennesker og vigtigst af alt rigtig gode holdkammerater, men Dudek står lidt ud på grund af hendes evne til altid give 100% af sig selv. Hun er altid fuld af energi og entusiasme, og så er hun en fantastisk holdkammerat, hvor hun er god til at omfavne alle.