Nederlag i Brøndby: Skal lære af det

16.11.2024 15:59

Dagens udekamp i Brøndby markerede sidste udebanetur i 2024 for vores Kvindeliga-hold, og desværre endte det uden point for de rødklædte FCN-spillere, der måtte se sig slået med 3-0. 

Første mål blev indkasserede efter 15 minutters spil, og i anden halvleg slukkede hjemmeholdet håbet om at få noget med hjem til Farum med to sene scoringer.

Det var derfor en ærgerlig cheftræner, der kunne se tilbage på de 90 minutters fodbold – og samtidig frem mod årets sidste kamp næste lørdag.

– Det var selvfølgelig en skuffelse i dag. Resultatet taler for sig selv, og det er vi ikke tilfredse med, men vores største fokus ligger på de elementer i vores spil, vi heller ikke var tilfredse med i dag. Der var også nogle fornuftige ting, men vores overordnede følelse er, at vi forærede tre point væk. – Vi fik spillet os selv i for farlige situationer, og det er vores ansvar som trænerteam at løse det, så vi ikke gør det i fremtiden. Så vi skal have kigget på, hvad vi kan justere på og så arbejde med spillerne for at undgå sådan nogle situationer i fremtiden.

– Vi har en rigtig god mentalitet i truppen, hvor vi sammen tager alle erfaringer fra sådan en kamp med os og prøver at lære af det frem for at slå os i hovedet med resultatet. Så vi vil altid prøve at bruge kampen til at se frem mod den næste, og hvordan vi forbedrer os uge for uge - og selvom der selvfølgelig er mest at tage fat på efter et nederlag som i dag, laver vi samme øvelse, når vi har vundet. – Vi ser frem til at spille årets sidste kamp hjemme på vores eget stadion foran vores egne fans næste weekend. Forhåbentlig kan vi slutte af med en sejr og få sluttet et rigtig stærkt år af med manér. Vi vil gøre alt for at sætte et godt punktum.