AWAY JERSEY 2024/25: Det lokale i det globale
01.08.2024 09:30
Snart trækker spillerne i FC Nordsjælland i den nye udebanetrøje. Designet er sort og hvidt med fire hvide striber, der repræsenterer Right to Dreams fire lokationer: Ghana, Danmark, Egypten og USA. Hvert land har sit særpræg, men vi er forbundet på tværs af landegrænser og har en fælles kultur.
Se videopræsentationen af den nye udebanetrøje længere nede – sammen med billeder af vores Superliga- og Kvindeliga-spillere.
Hvad betyder de 4 striber? ⚫️⚪
Den nye udebanetrøje for sæsonen 2024/2025 viser vores fire lokationer i henholdsvis Ghana, Danmark, Egypten og USA, hvor de er repræsenteret med de fire striber på trøjens front. Det er en hyldest til vores globale organisation, hvor vi stræber efter at skabe et miljø, hvor spillere og ansatte kan realisere deres drømme, samtidig med at de udvikler sig som mennesker. Vi har en stærk kultur - både national og globalt - hvor vi stræber efter det exceptionelle. For at tydeliggøre at vi er en global organisation, har den nye udebanetrøje Right to Dreams logo i nakken.
Nyt design til rygnumrene 🐯
Spillernes rygnumre har fået nyt design. Inspirationen til de nye tal finder vi i FC Nordsjælland-logoet. Alle numrene er designet ud fra de forskellige vinkler, streger og rundinger i logoet, såvel som i tigerhovedet. Du kan få det nye nummerdesign trykt på din trøje i FCN Shoppen. Det kan være med din yndlingsspillers navn, men vi kan også lave et særtryk med dit eget navn, kælenavn eller hvad end du måtte ønske.