Emilia Asgeirsdottir: Månedens Spiller i Gjensidige Kvindeliga
17.10.2023 11:00
Emilia Asgeirsdottir har haft en forrygende start på 2023/24-sæsonen, og nu hædres hendes flotte præstationer med prisen som Månedens Spiller i Gjensidige Kvindeliga for september.
Den 18-årige offensivspiller står noteret for fem mål og en assist i fire kampe i september måned, og har været en afgørende for, at FC Nordsjælland ikke tabte en kamp i den forgangne måned.
Dertil kunne Emilia Asgeirsdottir efter september måned se sig selv øverst på topscorerlisten i Gjensidige Kvindeliga med seks mål i syv kampe.
Se, hvordan det gik til, da Emilia Asgeirsdottir fik overrakt prisen i videoen ovenfor.