IWD: Hvordan håndterer man pres og ensomhed?
08.03.2023 10:04
Ligesom store dele af spillerne i Kvindeligaen oplever vores spillere i FC Nordsjælland, at de skal balancere et liv som elitefodboldspiller med dagligdagen uden for banen, som byder på studier, arbejde, familie og alt derimellem.
Det kan være svært, og det kan lægge et stort pres på unge såvel som ældre spillere. Derfor er det vigtigt at række ud og spørge om hjælp, hvis man oplever, at presset bliver for stort.
Her sætter vi fokus på dét pres, ligesom vi fokuserer på den ensomhed, man som fodboldspiller kan opleve ved at skulle flytte til et nyt land eller en ny by. Hvordan kommer man igennem de hårde perioder? Hvornår skal man bede om hjælp til at komme tilbage på sporet? Og hvordan kan lige netop fodbolden være et værktøj til at håndtere presset og ensomheden?
I disse videoer kommer Johanna Fossdalsa, Cecilie Larsen, Karen Linnebjerg, Nikoline Dudek, Emilie Byrnak, Emilia Asgeirsdottir, Amanda Brunholt, Simone Andersen, Winonah Heatley, Jessica Davis og Princess med deres bud på, hvordan man kan blive bedre til at håndtere de forskellige udfordringer, der er ved at være fodboldspiller i Kvindeligaen, samtidig med at man skal være menneske ved siden af.