Foto: Dejan Obretkovic / Gonzales Photo
Antalyaspor 1207 venter i opstartens sidste træningskamp
02.03.2023 19:20
Træningslejren i Tyrkiet er ved at nå sin ende, men i morgen venter der træningslejrens eneste kamp, hvor vi møder Antalyaspor 1207.
Siden ankomsten til Tyrkiet i lørdags, har spillere og trænere arbejdet hårdt for at den optimale optakt til pokalkampen i næste uge. Ifølge vores assistenttræner Amy Harrison truppen haft nogle fantastiske dage, hvor der har været god mulighed for at arbejde med tingene:
- Det har været fantastisk at være hernede. Én af de vigtigste ting for os er at være i et miljø, hvor alt handler om fodbold. Derhjemme har spillerne mange ting at forholde sig til uden for fodbold, men hernede har de haft mulighed for kun at fokusere på fodbolden, fortæller Harrison og fortsætter:
- Vi har ekstra haft ekstra fokus på at blive stærkere som hold og styrke vores kommunikation på banen.
- Fodboldmæssig har vi haft stor fokus på vores spillestil, som vi selvfølgelig gerne vil have til at sidde i skabet. Nogle af de områder, som vi har haft ekstra fokus på i spillet, har været vores offensive balance og vores presspil. Det er vigtigt for os, at vi hænger godt sammen på banen. I det aspekt har vi taget store skridt i den rigtige retning i løbet af den sidste uges tid.
Foto: Dejan Obretkovic/Gonzales Photo