Foto: Dejan Obretkovic / Gonzales Photo
Sargeant om vigtig sejr: Stor kredit til hele truppen
26.11.2022 14:59
Tidligere i dag havde vi besøg af Kolding IF i Gjensidige Kvindeliga i en meget vigtig kamp i vores jagt på top seks. Og med en rigtig fin præstation og en enkelt scoring i første halvleg af Karen Linnebjerg tog vi alle tre point.
Vigtigheden af dagens kamp var tydelig på alle spillerne efter dagens slutfløjt, hvor der var store spil hos spillerne og rosende ord fra cheftræner Chris Sargeant:
- Det var tre meget vigtige point for os!
- Vi går selvfølgelig ind til alle kampe for at få tre point, men vi vidste også på forhånd, at kampen i dag og kampen i næste weekend ville være meget afgørende for os. Så med sejren i dag tog vi et stort skridt fremad.
- Hele denne uge har været meget god for vores vedkommende. Alle spillere, ikke kun dem som spillede i dag, har været fænomenale. Alle har givet sig 100% i hver eneste aktion. De har vist den rigtige attitude og nødvendige energi for at være så godt forberedt til dagens kamp - og det så vi resultatet af i dag.
- I første halvleg var vi rigtig gode på bolden og skulle også have scoret mere end det ene, vi gjorde. Hvis vi var gået til pause foran med 3-0, ville ingen kunne sætte en finger på det.
- I pausen snakkede vi om, at vi skulle være endnu mere disciplinerede i vores defensive struktur, da vi vidste, at Kolding ville komme ud med fuld fart fra starten af anden halvleg. Dét synes jeg, spillerne håndterede rigtig fint, hvilket gjorde, at vi holdt Kolding til meget få muligheder i vores eget felt.
- Så stor kredit til spillerne. De viste imponerende gejst og vilje og derfor synes jeg også, at det er fortjent, at vi tog alle tre point.
Endnu en vigtig uge venter nu, inden vi på lørdag møder AGF på udebane.
- Dagens sejr giver os en masse energi og gå-på-mod frem til endnu en vigtig uge.
- Vi kommer til at have de samme fokusområder i næste uge, som vi havde op til dagens kamp. Vi stoler meget på de ting, som vi er gode til, så det kommer til at handle om at bringe den samme intensitet og energi. Hvis vi gør det, så skal det nok blive endnu en fed kamp i næste uge med AGF, afslutter vores cheftræner.