Fra Akademi til Kvindeliga: Princess Marfo
31.03.2022 09:13
Byd velkommen til Princess Marfo. Den første kvindelige spiller til at tage skridtet fra Right to Dream til FC Nordsjælland.
Over vinteren fik vores Gjensidige Kvindeligatrup tilgang af en ny offensivspiller. Denne gang ikke fra akademiet i Farum, men fra Right to Dream. Navnet er Princess Marfo, og hun er dermed den første til at tage turen fra Ghana til FC Nordsjællands Kvindeliga-hold.
Efter en god opstart med nye holdkammerater i nye omgivelser og temperaturer fik Princess debut allerede i weekendens opgør på udebane mod Fortuna Hjørring. På lørdag kan hun så få hjemmebanedebut, når de forsvarende mestre fra HB Køge besøger Right to Dream Park.
Du kan lære mere om vores nye nummer 24 nedenfor, hvor Princess selv og akademichef Gareth Henderby sætter nogle ord på vores nye, ghanesiske offensivspiller.
Gareth Henderby, Head of Academies:
- Princess kommer fra Accra og havde ikke en nem start på livet. Dette var også tydeligt, da hun kom til Right to Dream, men hun har udviklet sig meget som person de sidste mange år. Hun kan være meget stille, men over tid åbner hun sig altid op for folk.
- Som spiller og angriber er hun en stor mundfuld for modstanderen. Hun har selvfølgelig de tekniske evner til at spille professionelt, men hendes styrke ligger i det fysiske spil.
- Det kommer til at tage lidt tid for hende at skulle vænne sig til sit nye liv i Danmark. Der er stadig meget, hun skal lære, men FCN vil give hende den nødvendige støtte og sikkerhed, så hun kan udvikle sig endnu mere både som person og spiller.
- Det er med stor stolthed, at Princess har taget skridtet fra Right to Dream til FCN. Det har været undervejs længe, så at se hende på banen i Farum nu er fantastisk.
Princess Marfo:
- Jeg lærte utrolig meget på Right to Dream-akademiet – specielt personligt. Der er høje krav til os som personer, og det hjalp mig meget i forhold til at bruge mine personlige egenskaber i de rigtige situationer. Så min tid på akademiet forberedte mig rigtig meget til et nyt liv i Danmark. Både på og udenfor banen.
- FCN føles som at være hjemme. Jeg har ikke mærket den store forskel i forhold til, da jeg var på akademiet i Ghana. Der er selvfølgelig nogle kulturelle forskelle, men alle folk her i Danmark har taget rigtig godt imod mig, hvilket jeg sætter enorm stor pris på.
- Jeg ser nu frem til at have endnu flere timer sammen med mine holdkammerater og trænerne, så jeg kan lære dem bedre at kende, og det samme den anden vej rundt. Vi er en god gruppe spillere med mange forskellige spidskompetencer, så det bliver vigtigt for mig, at mine holdkammerater ved, hvad de kan forvente fra min side.
- Jeg vil gerne takke alle, som jeg har været sammen med de sidste mange år på Right to Dream. Hver og én har haft en indflydelse på mig og gjort mig til den person og spiller, jeg er i dag.
Adgang til alle Superliga- og Kvindeliga-kampe – få første måned gratis
Slutspillene er over os. Der venter nemlig fem Superliga-kampe for herrerne og fem Kvindeliga-kampe for kvinderne hjemme i Right to Dream Park – og de har brug for al den opbakning, de kan få, i jagten på at rykke op i tabellerne.
Du kan sikre dig fast adgang til alle opgørene fra kun 79 kr./md. med et kortabonnement* – til og med 30. april 2022 kan du endda få den første måned gratis ved at benytte denne rabatkode på billet.fcn.dk: FCN1MD
Tryk på abonnement og vælg din(e) foretrukne plads(er). Følg anvisningerne på skærmen og indtast rabatkoden, når du kommer til betalingen. Så får du den første måned til 0 kr.
>> Tryk her for at købe dit kortabonnement
Læs mere om alle fordelene her.
* Binding: 6 måneder | min. pris: 395 kr. | opsigelse: Løbende måned + en måned