Velkommen til Blistrup SI i FCN's klubsamarbejde
20.01.2025 13:00
Det er med stor glæde, at vi kan byde velkommen til Blistrup SI, der er det nyeste medlem af FC Nordsjællands klubsamarbejde.
Leder af FCN Klubsamarbejde, Jacob Kolle Nielsen, er begejstret for at få den nordsjællandske ind i klubsamarbejdet.
- Vi er glade for aftalen med Blistrup SI, og ser frem til et godt og værdifuldt samarbejde, hvor vi sammen kan skabe endnu bedre rammer for børn og unge i klubben.
- Blistrup SI har en stærk lokal forankring, og vi glæder os til at bidrage med vores erfaring inden for træner- og spillerudvikling. Det ultimative mål er at løfte niveauet på og uden for banen og skabe endnu flere gode oplevelser på fodboldbanen.
- FCN Klubsamarbejdet vokser og udvikler sig hele tiden med fokus på at styrke fodboldmiljøerne i vores samarbejdsklubber. Vi arbejder tæt sammen med klubberne om at skabe bedre muligheder for både spillere og trænere gennem træningsforløb, vidensdeling og fælles aktiviteter. Med stadig flere klubber som en del af netværket er vores mål at højne kvaliteten i hele Nordsjælland.
Blistrup SI
- Vi har valgt at blive en del af FC Nordsjællands Klubsamarbejde af flere årsager. Først og fremmest er vi en lille klub, der holder til i Nordsjælland, hvorfor det giver utrolig god mening at indgå i et klubsamarbejde med FCN. Derudover kan samarbejdet med FC Nordsjælland også være med til at løfte vores klub, trænere og spillere til det næste niveau via FCN's gode setup for kurser og træninger for deres samarbejdsklubber. - Vi er utrolig stolte af, at vi i Blistrup SI og FCN indgår dette samarbejde, og det betyder rigtig meget for os som klub, at det hele er lokalt forankret i Nordsjælland. Vi ser meget frem til samarbejdet, da det vil styrke os som klub på alle fronter, og kan være med til at løfte vores lille klub til nye højder.