31.01.2024 11:14

Sæsonkort+ sikrer dig gratis tæppe og kaffe/kakao til alle Superliga-holdets hjemmekampe.


Vinterpausen har varet længe, men inden vi når at se os om, er fodbolden atter tilbage i Right to Dream Park. 

Og som et helt nyt tiltag bliver det nu muligt for alle sæsonkortholdere at opgradere abonnementet til et sæsonkort+.

Med sæsonkort+ har du mulighed for at låne et tæppe til alle Superliga-holdets kampe. Tæppet kan afhentes i sæsonkort+ boderne og udleveres mod fremvisning af et gyldigt sæsonkort+.

Sæsonkort+ giver dig desuden mulighed for at hente gratis kaffe og kakao hele året rundt ved fremvisning af dit gyldige kort i boderne. 

Som prikken over i'et bliver alle sæsonkort+ medlemmerne inviteret til en årlig udebanetur, hvor både bustur og kampbillet bliver betalt af FC Nordsjælland.

Pris og fordele

Sæsonkort+ koster 29 kr. om måneden og kan kun tilkøbes via abonnement, hvor pengene automatisk bliver trukket hver måned – helt som du kender det fra f.eks. et mobilabonnement eller et fitnessabonnement. Betaling på abonnement giver dig flere fordele:

  •  Du har dit sæsonkort+ indtil du aktivt opsiger det. (12 måneders bindingsperiode)
  •  Du betaler automatisk én gang om måneden.

 

Sæsonkort+ bestilling

Kun sæsonkortholdere kan købe produktet ”Sæsonkort+” på billet.fcn.dk.

Når man har købt et sæsonkort+, skal man hente sit nye kort i FCN Shoppen. Kortet skal fremvises, hver gang man skal gøre brug af sine fordele som medlem.

Sæsonkort+ bliver i første omgang kun solgt i et begrænset antal på 300 stk.