Tilskuerinfo: FC Nordsjælland - GAIS

27.07.2026 15:01

På torsdag kl. 19:00 spilles returopgøret i UEFA Conference League Q2 mod GAIS, hjemme på Right to Dream Park.

Nedenfor har vi samlet al relevant information før opgøret:

 

STADION & INDGANGE:

  • Udebaneafsnittet åbner kl. 17.00
  • Resten af stadion åbner kl. 17.30
  • Fanzonen åbner kl. 17.00
  • Fanbaren åbner kl. 17:00, og er åben igen i to timer efter slutfløjt.

 

BILLETTER:

  • Der sælges ikke billetter på kampdagen. Billetter skal købes online på billet.fcn.dk
  • Sæsonkort er adgangsgivende som normalt, så har du et sæsonkort, behøver du ikke købe billet.

 

GAIS-FANS:

GAIS-fans må udelukkende opholde sig i udebaneafsnittet.
Der er dog afsat følgende antal pladser i FCN-afsnit til GAIS, som følge af krav ifbm. afvikling af kampe i UEFA-turneringer:

· Ca. 250 pladser på C1
· Ca. 50 pladser på A1

Her er det tilladt for disse personer at udvise tilhørsforhold til GAIS via adfærd og påklædning.

 

BILLETTER TIL GAIS-FANS:

Uddeling af billetter til GAIS-fans foregår i Billethus 2 foran indgangen til udebaneafsnittet, og håndteres af personale fra GAIS.
Billethuset åbner kl. 12:30.

 

FCN STEMNINGSAFSNIT:

FC Nordsjællands stemningsafsnit er flyttet til D3, som det også var tilfældet ved vores seneste europæiske kampe.

 

OBS:

Vi opfordrer alle tilskuere til at møde op i god tid og følge anvisningerne fra stadionpersonalet, så vi sammen får skabt de bedste rammer om kampen.