Foto: Dejan Obretkovic / Gonzales Photo
IWD 2022 tilskud overrakt til udvalgte samarbejdsklubber
07.03.2023 13:30
Ved International Women’s Day sidste år hyldede vores 3F Superliga-hold vores Gjensidige Kvindeliga-spillere ved at spille med deres navne bag på trøjen, da vi på hjemmebane slog SønderjyskE med 2-0.
De match worn-trøjer blev senere sat på auktion, hvorefter pigehold fra vores samarbejdsklubber kunne ansøge om at få tildelt en del af overskuddet.
De hold, som blev valgt, var:
- FIF Hillerød U12
- Farum BK U11
- LSF U11
- Allerød FK U11/U12
- Allerød FK U13
Som en del af tilskuddet vil de ovennævnte hold også blive inviteret til vores kamp på udebane mod Brøndby IF i slutspillet af Gjensidige Kvindeliga senere i dette forår.
I går var vi på besøg hos LSFs U11-hold, som har brugt deres tilskud på teknologi, som skal hjælpe spillerne i deres tekniske udvikling med bolden.