Hossam El Zanaty stopper som assisterende sportsdirektør

01.10.2026 13:30

Hossam El Zanaty, der siden sommeren 2025 har været en del af den sportslige ledelse i FC Nordsjælland som en af klubbens to assisterende sportsdirektører, siger farvel til FCN og vender tilbage til Egypten af personlige årsager.

Han kom til Farum sidste sommer med masser af erfaring fra klubber og forbund på flere kontinenter, blandt andet i form af en plads i bestyrelsen i Right to Dreams egyptiske klub FC Masar.

Fodbolddirektør Alexander Riget:

- Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med Hossam. Han er et dygtigt og vidende menneske, som har bidraget med sine erfaringer og perspektiver til vores sportslige arbejde. Samtidig har han været rigtig god til at skabe relationer på tværs af organisationen og til både kollegaer og spillere.

– Vi har stor respekt for Hossams beslutning om at vende tilbage til Egypten, og vi ønsker ham alt det bedste fremover.

Assisterende sportsdirektør Hossam El Zanaty:

- Det er meget svært for mig at finde de rigtige ord til at beskrive den rejse, jeg har været på, men det har næsten været for godt til at være sandt. I løbet af 15 måneder har jeg oplevet utrolige begivenheder i organisationen. Så mange debutkampe, så mange teenagere der har fået opfyldt deres drømme, men jeg har også set hold vinde medaljer, kvalificere sig til ligaspil i Europa og det største salg i dansk fodboldhistorie.

- Udover alt det har jeg først og fremmest oplevet, hvad det vil sige at være en del af dagligdagen i Right to Dream. Jeg vil altid være meget stolt af at have været en del af FC Nordsjælland og Right to Dream, og jeg håber, at jeg får en ny mulighed for at opleve det hele igen engang i fremtiden.