De unge spillede 1-1 mod Poli Iasi
10.02.2023 13:01
Nytilkomne Carljohan Eriksson var tydelig alderspræsident til dagens opgør mod rumænske Poli Iasi, hvor den 27-årige keeper fik selskab af en håndfuld unge kammerater fra Superliga-truppen plus turens helt yngste FCN-spillere fra akademiet.
Første halvleg forløb uden mål, men allerede ti minutter efter pausen fik Lasso Coulibaly passeret Poli Iasi-keeperen. Målet blev dog annulleret, da linjedommeren mente, at der var offside.
Offside-kendelser var der i øvrigt til overflod, men dog ikke efter 70 minutters spil, hvor 18-årige William Lykke, der var kommet ind i pausen, måtte se sig passere i FCN-målet. Kort før tid bragte 16-årige Sindre Walle Egeli dog balance i regnskabet til slutresultatet 1-1, da han trak ind i banen fra sin position på højrekanten og bankede bolden over i det lange hjørne.
Kort inden denne kamp spillede den anden halvdel af træningslejr-truppen mod ukrainske FC Zorya, som blev besejret 4-1 – læs mere om den kamp via dette link.
Kampfakta
1-0 Poli Iasi (70') 1-1 Sindre Walle Egeli (86') Indskiftninger: - William Lykke ind, Carljohan Eriksson ud (46') - Mahamadou Doumbia ind, Zidan Sertdemir ud (46') - Villads Nielsen ind, Jonas 'AJ' Jensen-Abbew ud (46') - Mario Dorgeles ind, Rocco Ascone ud (46') - Sindre Walle Egeli ind, Enock Kofi Otoo ud (71') - Noah Markmann ind, Kaare Barslund ud (74')