FC Nordsjælland laver lang aftale med Issa Kone

11.09.2026 13:30

FC Nordsjælland har lavet en fem-årige aftale med den ivorianske centerforsvarer Issa Kone.

Den 18-årige Kone kommer fra Right to Dream-akademiet i Ghana, som han har været en del af i de seneste fem år, men han har også allerede været med på et par træningslejre med Superliga-truppen.

Kone, der er vokset op i den ivorianske hovedstad Abidjan, bliver spilleberettiget for FC Nordsjælland fra starten af 2027, men kan træne med i Farum i løbet af efteråret.

Fodbolddirektør Alexander Riget:

- Vi har fulgt Issa gennem flere år i Right to Dream, og vi ser frem til, at han bliver en del af vores stærke udviklingsmiljø her i Farum. - Issa er en moderne forsvarsspiller, der kan spille begge veje. Han er en bevægelig og atletisk forsvarer, der kan dække store rum. Han er hurtig og rigtig god på bolden, så han har mange af de nødvendige kvaliteter for at kunne udvikle sig videre. - Samtidig er han en personlighed, der er meget stærk mentalt, og han har altid været en kulturbærer på de hold, han har spillet på. Vi glæder os til at følge ham over de kommende år her i FC Nordsjælland.

Issa Kone:

- Jeg er utrolig stolt over nu at blive en del af FC Nordsjælland, og jeg ved, at min familie er lige så stolt. Det betyder meget for mig at tage det her skridt, og jeg glæder mig til at lære og udvikle mig som fodboldspiller. - Jeg var aldrig i tvivl om, at FC Nordsjælland var den bedste mulighed for mig, for jeg kender spillestilen efter mine år på Right to Dream-akademiet i Ghana, og jeg har allerede mange venner her fra min tid på akademiet. - Jeg glæder mig meget til at komme til at spille på Right to Dream Park, og jeg håber, jeg kan give tilskuerne nogle store oplevelser. For jeg har store ambitioner, både for mig selv og for den her fantastiske klub, som jeg nu er en del af.