
Uafgjort i Edinburgh: Nu er vi i gang!
16.10.2026 12:21
Første opgør i denne sæsons Conference League ligaspil foregik i Skotland og Edinburgh, hvor hjemmeholdet Hearts tog imod os på Tynecastle Park.
Her fik vi en kamp, der gav store chancer til begge hold, ligesom både vi og Hearts havde længere perioder med overtag. Derfor var det også et mere eller mindre retvisende billede, at opgøret endte uafgjort, 1-1, og vores mål blev sat ind af Nicklas Røjkjær, som udlignede værternes føring efter 86. minutter.
Efter kampen var cheftræner Jens Fønsskov Olsen tilfreds med præstationen og med at være kommet i gang med ligaspillet.
Jens Fønsskov Olsen
– Jeg har en følelse lige nu af en fantastisk kamp, som vi var en god del af, og vi har fået point. Vi var bagud længe, og vi var også under pres i nogle perioder. Vi havde også mulighederne for at komme foran nogle ret gode perioder. – Vi gjorde os bedre i i anden halvleg og fik mere spil og fik presset dem længere og længere tilbage. Og det gjorde så udslaget til sidst. Og når man scorer så sent, så skal man selvfølgelig være tilfreds, og vi har samlet et point på en svær udebane. Det er en turnering, vi spiller, så det tager vi med. Du kan se hele interviewet med cheftræneren i FCN-appen.




