Nu starter PLIC: Vi er glade for igen at deltage

20.10.2026 12:13

For tredje år i træk er vi med, når Premier League International Cup løber af stablen. For vores vedkommende skydes det hele i gang på det tidligere Britannia Stadium i Stoke, der i dag bærer navnet bet365 Stadium, og her landede holdet i går.

Der er kampstart kl. 20:00 dansk tid i aften, og det er Thomas Kristensen, der normalt fungerer som transitionstræner, der har fået ansvaret at lede holdet i aftenens opgør. Og han glæder sig til at se et ungt og talentfuldt FC Nordsjælland-manskab.

Thomas Kristensen

– Det er et godt mix af forskellige spillere, vi har taget med til Stoke. Der er en stor del, der spiller U19 og dermed kender hinanden rigtig godt, og så har vi en håndfuld Superliga-spillere, der også har spillet mange kampe for U19. Så det er en rigtig god blanding af unge og spændende spillere, og så har vi også en spiller som Lamine, der kan give en speciel kvalitet. – Vi har spillere med, som ikke har været med før, og så har vi også nogle, der har spillet den her turnering alle de år, vi har deltaget. Det betyder meget at have nogle med, der kender til det, men vi glæder os også til at se dem, der skal spille deres første kampe herovre. – Det er altid svært at vurdere, hvilken modstand vi får. Det er en fed turnering, og vi er glade for igen at deltage. Det er en vigtig turnering for os som klub, men også for spillerne personligt. Det giver fornemmelsen af, hvad det vil sige at spille turneringskamp i weekenden og europæisk i midtugen, hvilket jo er målet for vores spillere. Så det er en vigtig del af deres udvikling her i klubben, og selvom vi går ind til alle kampe for at vinde, handler det også om vigtige oplevelser, man kan tage med videre.

Truppen til kampen mod Stoke City

Andreas Søndenbroe Carl Hope Kristoffersen Villads Rutkjær Matej Tuka Victor Gustafsen Jamal Sudais Magnus Rasmussen Mouekeinga Kone Nico Ercan Noah Okyere Tjalfe Svendsen Oliver Klang Arthur Israel William Faber Lamine Sadio Rayan Bardghji Leonel Eklund