
FC Nordsjælland henter Sibulele Holweni
17.10.2026 12:44
FC Nordsjælland henter sydafrikanske Sibulele Holweni til A-Liga truppen.
Den 25-årige landsholdsspiller kommer til fra University of Western Cape, og har allerede været på træningsbanen med sine nye holdkammerater i Farum.
Sportschef Jessica Davis:
- Vi er utrolig glade for endelig at kunne byde Sibulele velkommen til FCN. Det er en spiller, vi har fulgt tæt gennem flere år, og som vi er overbeviste om kan få en stor betydning for holdet, når hun har fået mulighed for at udvikle sig yderligere i vores miljø. - Vi ser hende som en spiller med et enormt uforløst potentiale, der vil trives med vores spillere og stab omkring sig. Hun er en stærk, intelligent og teknisk dygtig spiller, som har erfaring fra internationalt niveau med Sydafrika. - Ud over det, hun bidrager med på banen, har hun en smittende energi. Hun vil løfte gruppen fra første dag og skabe stærke relationer til alle, hun møder.
Sibulele Holweni:
- Jeg er blevet taget utrolig godt imod i klubben, og det betyder meget at være et sted, hvor man føler sig hjemme. Jeg glæder mig til at give alt, hvad jeg har, bidrage til holdet og være med til at bygge videre på det gode arbejde, der allerede bliver gjort. - Jeg er imponeret over den måde, klubben arbejder på, og den opbakning, jeg har mærket fra både staben og folkene bag kulisserne. Det giver mig endnu mere lyst til at bidrage med alt, hvad jeg har, og vise, hvad jeg kan. - Vi har alle vores egne mål og drømme, både individuelt og som hold. Jeg håber, at vi kan skabe flere gode minder sammen, kæmpe for at vinde trofæer og give noget tilbage til vores fantastiske fans, som støtter os så meget.

