Bronzen er sikret: Jeg er virkelig stolt

17.05.2026 17:53

Det nordsjællandske punktum er blevet sat for sæsonen 2025/26. Det stod klart efter dagens kamp mod Sønderjyske, hvor vi vandt med overbevisende 4-1. Levy Nene, der startede kampen i stedet for en småskadet Lamine Sadio, åbnede scoringen med et tidligt mål, og der gik ikke lang tid, før Runar Norheim fulgte trop og fordoblede føringen. 

Runar Norheim skulle også nå at sende endnu en scoring i kassen inden pause, og dermed førte vi med hele 3-0 efter kampens første halvdel. I anden halvleg fik værterne omsat et straffespark til en reducering, men i sidste ende kunne Ibrahim Adel fejre sin permanente kontrakt i FC Nordsjælland med sæsonens sidste scoring, og vi kunne fejre sejren og 3F Superligaens bronzemdealjer.

Det skete foran en masse medrejsende fans fra Farum, og efter kampen fangede vi en håndfuld spillere til en kommentar, og også cheftræner Jens Fønsskov Olsen kom med sin reaktion på kampen og sæsonen som helhed.

– Hvis vi spoler tiden 10 måneder tilbage, var der ikke ret mange, der havde forudset, at vi ikke stå i den her situation. Vi havde et stort potentiale, men vi havde et hold, som skulle samles og som skulle udvikle sig, og vi fik en rigtig skidt start. Men det er fantastisk, det der er sket. Og vi har tabt to ud af de seneste 15 fodboldkampe.