Sæsonen er slut: Her er nøgledatoerne for næste

18.05.2026 10:48

Bronzemedaljerne blev sikret med en flot sejr i Haderslev, og mens spillerne er taget på en velfortjent ferie, kan vi begynde at tage et kig og sætte krydser i kalenderen forud for den nye sæson. 

Tredjepladsen i 3F Superligaen betyder nemlig, at der skal spille europæisk fodbold i Farum, og her indtræder vi i anden kvalifikationsrunde af Conference League, hvor vi er seedede. Der er lodtrækning til Conference League den 17. juni.

Den nye sæson starter således med følgende program:

Torsdag den 23. juli: Conference League Anden Kvalifikationsrunde, første kampe
Søndag den 26. juli: 3F Superliga, runde 1
Torsdag den 30. juli: Conference League Anden Kvalifikationsrunde, anden kamp
Søndag den 2. august: 3F Superliga, runde 2