Her er opstartsprogrammet for Superliga-truppen

05.06.2026 14:03

Vores Superliga-spillere nyder disse dage en velfortjent ferie efter en lang sæson, der endte med flotte bronzemedaljer. Det betyder også, at den kommende sæson byder på europæisk fodbold i Farum, og forberedelserne til sæsonens begynder allerede den 18. juni.

Igen i år går sommerens træningslejr til Østrig, og inden da spiller vi to kampe hjemme i Danmark mod henholdsvis Brøndby IF og AC Horsens. På træningslejren bliver der spillet flere træningskampe, som vil blive offentliggjort her på siden. 

Programmet for opstarten

Torsdag den 18. juni: Spillerne vender tilbage fra ferie Lørdag den 27. juni: FC Nordsjælland - AC Horsens Lørdag den 4. juli: Brøndby IF - FC Nordsjælland Onsdag den 8. juli: Afrejse til træningslejr i Østrig Fredag den 17. juli: Hjemrejse fra træningslejr Torsdag den 24. juli: Første kvalifikationskamp, Conference League (lodtrækning 17. juni) Søndag den 26. juli: AC Horsens - FC Nordsjælland