FC Nordsjælland laver lang aftale med Vaboue Doumbia

22.06.2026 09:32

FC Nordsjælland har lavet en aftale frem til sommeren 2031 med den 18-årige ivorianske højre back Vaboue Doumbia.

Doumbia kommer fra akademiet i den ivorianske storklub ASEC Mimosas, og nu skriver han under på en lang aftale med FC Nordsjælland efter at være blevet købt fri af sin kontrakt med ASEC.

Den unge back står noteret for 11 kampe på det ivorianske U/17-landshold og har både vundet bronze ved de afrikanske mesterskaber i foråret 2025 og spillet fra start i alle Elfenbenskystens kampe ved U17-VM i Qatar i november sidste år.

Doumbia tager med på Superliga-truppens træningslejr i Østrig i juli, og derefter er det som udgangspunkt planen, at han begynder sin tid her i Farum som en del af U19-truppen.

Fodbolddirektør Alexander Riget

- Aftalen med Doumbia er endnu et eksempel på det gode scouting-arbejde, vores folk laver i Vestafrika, og vi glæder os meget til at følge ham nu, hvor han er kommet til FC Nordsjælland. - Doumbia er en både fysisk stærk og hurtig højre back, der virkelig kan arbejde højintenst og specielt offensivt kan levere afgørende aktioner. Han er dygtig i en-mod-en situationer både offensivt og defensivt, mens han naturligt nok stadig har en del at lære det defensive kollektive arbejde. - Han er en hårdt arbejdende fyr, der rigtig gerne vil lære, og han har en god personlighed, så det bliver spændende at følge hans karriere her i FC Nordsjælland.

Vaboue Doumbia

- Jeg er meget glad for at være her i FC Nordsjælland, og jeg vil gøre alt for at leve op til den tillid, som klubben har vist mig. - I fodbold er det vigtigt, at man både kan arbejde hårdt og være modig i sit spil, og jeg har tænkt mig at leve op til begge dele, så jeg kan tage det næste skridt som fodboldspiller og gøre det godt for klubben. - Og jeg håber, at jeg i løbet af min tid kan hjælpe holdet med at komme i Champions League. Det er min drøm.