Kursen er sat: Superliga-holdet tager til Østrig på træningslejr

07.07.2026 05:35

Den 23. juli skydes sæsonen i gang med et brag, når vi på udebane møder svenske GAIS i Europa Conference League-kvalifikationens anden runde. Arbejdet frem mod sæsonstart er i fuld gang, og som et sædvanligt element i opstartsprogrammet er der planlagt en træningslejr, der igen i år går til Østrig.

Truppen stiger ombord på flyet i morgen, og i Østrig er der planlagt fire træningskampe. Du kan følge alle fire direkte i FCN-appen, og skulle du være i nærheden, er du mere end velkommen til at komme og hilse på. 

Træningskampe i Østrig

FC Nordsjælland - Hradec Kralove 10. juli kl. 13:00 Kaiserwinkl Arena FC Nordsjælland - Gornik Zabrze 10. juli kl. 17:00 Kufstein Arena FC Nordsjælland - Sparta Prag 17. juli kl. 12:00 Kaiserwinkl Arena FC Nordsjælland - Jagiellonia Bialystok 17. juli kl. 15:00 Kaiserwinkl Arena