
Tilskuerinfo: GAIS away
21.07.2026 16:57
Mere end 400 FC Nordsjælland-fans har allerede sikret sig billet til torsdagens opgør i anden kvalifikationsrunde til UEFA Conference League.
Her er det vigtigste, du skal vide inden afgang:
- Mødested: Werners, Parkgatan 41, 411 38 Göteborg
- Åbningstid: Kl. 15.00
- Fanbusserne: Forventes at ankomme omkring kl. 17.00
Husk legitimation:
Der kan være grænsekontrol på vejen til Sverige, så husk at medbringe:
- Pas eller
- Fysisk kørekort
Kom i rødt:
Vi opfordrer alle til at møde op i rød FCN-trøje og med halstørklæde.
Mangler du en trøje, åbner FCN Shoppen kl. 11.00 på afrejsedagen.
Billetter:
- Alle billetter er sendt ud i dag (tirsdag) – tjek din mail.
- Du kan både have billetten med på telefonen eller printet.
- Selvom billetten har række- og sædenummer, er udebaneafsnittet fri seating.
På stadion:
- Udebaneafsnit: B4
- Indgang: 1X
- Åbner: 90 minutter før kickoff
- Indgangen ligger tæt på Werners.
Har du ikke billet endnu?:
Du kan købe billet frem til onsdag kl. 16.00. Billetter købt inden fristen bliver sendt ud onsdag aften.
Hvis du ikke når det, er det også muligt at købe billet ved stadion på kampdagen.

