Louis Britton er ny assistenttræner på A-liga-holdet

01.07.2026 13:31

A-liga-holdet har efter en kort sommerferie påbegyndt forberedelserne frem mod den nye sæson, og det er med både velkendte ansigter i nye roller og helt nye bekendtskaber. Amy Harrison er således nu cheftræner for A-liga-holdet, og som sin assistenttræner er skotske Louis Britton netop startet.

Den 28-årige kommer fra rollen som 1st Team Coach hos Hearts FC, der netop vandt det skotske mesterskab for første gang i klubbens historie. Og Britton glæder sig til at komme i gang med arbejdet i Farum.

Sportschef for A-liga Jessica Davis

– Vi er rigtig glade for at byde Louis velkommen på vores hold og ind på banen allerede i dag. Han er alle de ting, vi leder efter i en træner - ung, ambitiøs og meget bevidst om, hvad han laver. Og så kommer han med en masse erfaring fra Skotland, som han kan bringe videre til Farum og FC Nordsjælland. – Louis har et rigtig stort trænerpotentiale, og jeg er sikker på, at han kommer til at være en god tilføjelse i vores trænerteam, hvor han både kan udvikle sig, lære fra sig og i det hele taget bidrage til hele vores A-liga-hold.

Louis Britton

– Jeg er meget glad for at være her. Alle har været rigtig gode til at tage imod mig, og jeg føler mig velkommen her i klubben og i området, hvor jeg helt sikkert kommer til at trives. – Jeg kender til FC Nordsjælland som værende en meget unik klub med store spillere, der er blevet udviklet her. Det er en klub, der sigter efter at få personerne til at lykkes og ikke kun spillerne, og det er det, der har tiltalt mig rigtig meget. For sådan ser jeg også fodbold. – For mig handler det som træner om at først og fremmest at få en forbindelse til menneskerne, og så kan vi derefter udvikle fodboldspillerne. Den holistiske tilgang betyder rigtig meget, og jeg tror på, at både klub og spiller får det optimale ud af det på den måde.