
FC Nordsjælland sælger Somea Polozen til Deportivo Alavés
17.07.2026 08:00
FC Nordsjælland har i dag solgt den 23-årige A-Liga målmand Somea Polozen til Deportivo Alavés, der spiller i den bedste spanske kvinderække, Liga F.
Svenske Somea Polozen kom til FC Nordsjælland i januar efter et ophold i Sparta Prag og fik i løbet af foråret en enkelt kamp i pokalturneringen i semifinalen mod Kolding, før hun nu skifter videre til Deportivo Alavés.
Sportschef Jessica Davis:
- Selv om hun ikke var her så længe, nåede Somea at gøre et godt og positivt indtryk i vores gruppe i løbet af de seneste seks måneder. Vi vil gerne takke hende for hendes professionelle tilgang og hårde arbejde, og vi ønsker hende alt det bedste på hendes videre vej.




