
Få fast plads på stemningsafsnittet til kun 50 kroner om måneden
07.07.2026 11:03
Fra den nye sæson kan det blive endnu billigere at støtte holdet fra stemningsafsnittet Red Zone. Sammen med DHL har vi nemlig fået muligheden for at tilbyde et begrænset antal billetabonnementer til blot 50 kroner om måneden.
Du vil dermed have adgang til alle Superliga-kampe på Right to Dream Park, ligesom der også vil være fri adgang til udvalgte pokal- og europæiske kampe.
Eneste krav til dig er, at du selv skal trække billet til hver kamp. På den måde kan vi sikre, at flest mulige udnytter deres billet, og at vi dermed får den bedst mulige stemning på Right to Dream Park.



