Foto: Tobias Jørgensen / Gonzales Photo

Prince Junior undgår karantæne

15.01.2026 15:33

Prince Junior kan alligevel tage del i de to første kampe i foråret mod Sønderjyske og FC København.

Det står klart, efter DBU's Disciplinærinstans har behandlet vores protest omkring det røde kort, som Prince fik i efterårets sidste kamp, pokalopgøret mod FC Midtjylland.

Her blev den 18-årige kantspiller udvist i slutningen af 1. halvleg, men efter at have vurderet det indsendte materiale og situationen igen sammen med kampens dommer er det røde kort nu blevet omstødt til en advarsel. Det betyder, at Prince i stedet for 36 strafpoint er blevet tildelt fire, og dermed undgår han karantæne i forårets første to kampe.