Signe Tingager skifter til collegefodbold i USA

11.08.2026 10:21

Efter at have spillet i FC Nordsjælland siden starten af sine teenageår, har Signe Tingager nu pakket kufferten og startet et nyt eventyr i karrieren. Den 20-årige forsvarsspiller med 15 seniorkampe på CV'et er nemlig rejst til USA, hvor hun er startet på Providence College i Rhode Island. 

Sportschef Jessica Davis

- Vi er utroligt glade for at se Signe tage det næste skridt i sin karriere hos Providence College. Det er en fantastisk mulighed for hende at kombinere elitesport med en uddannelse i verdensklasse. Hun bringer en høj grad af professionalisme og værdifuld erfaring fra et førsteholdsmiljø ind i deres trup, og vi ønsker hende al mulig succes og held og lykke med sit nye eventyr!

Signe Tingager

– Jeg er virkelig taknemmelig for min tid i klubben. Jeg startede jo, da jeg var 12-13 år og føler, at det har været mit andet hjem i så mange år, hvor jeg har brugt utallige timer og har mødt endnu flere fantastiske mennesker. – Nu er jeg vildt spændt på at tage hul på et nyt kapitel ovre i USA, og jeg kommer selvfølgelig til at tage rigtig meget med fra Farum, hvor jeg har lært utrolig meget. Jeg glæder mig til at følge med og heppe på pigerne fra den anden side af jorden.