
Sejr i Haderslev: Mentalt svær kamp
23.08.2026 12:39
3F Superligaens femte runde blev sparket i gang søndag kl. 12:00, da vi mødte Sønderjyske i Haderslev. Og her kunne Markus Walker med to mål sørge for, at vi kunne nyde resten af eftermiddagen med tre point i banken og en samlet sejr på 3-0.
Først flugtede han på fornem vis et indlæg ind fra kanten af feltet, og efter en times spil fordoblede han både FC Nordsjællands og sin egen personlige målscore med målet til 2-0. I kampens døende minutter afgjorde Villum Berthelsen det definitivt med et flot kontra-mål og en iskold afslutning.
Efter kampen var det derfor både en tilfreds cheftræner og dobbelt målscore, der kunne gøre status.
Jens Fønsskov Olsen
– Det er en mentalt svær kamp,. hvor du lige har stået på hjemmebane i en international kamp og skal det igen om lidt. Og så skal du spille en Superligakamp, hvor du er favorit og skal ud og præstere. – Vi bruger vores trup, og jeg er meget tilfreds med, at vi mentalt består udfordringen, som vi løser i dag. Jeg var ikke tilfreds med første halvleg, og det fik spillerne at vide i pausen. Så synes jeg, at vi i de første 20 minutter af anden halvleg er rigtig gode og får sat tingene, som vi gerne vil. Og måske også får vist, at det her skal man også kunne. – Så det var et godt skridt og en virkelig god sejr. Se hele interviewet med cheftræneren samt den dobbelte målscorer Markus Walker i FCN-appen.




