
FC Nordsjælland udlejer Levy Nene til FC Lausanne-Sport for resten af sæsonen
29.08.2026 09:00
FC Nordsjælland har i dag indgået en lejeaftale med FC Lausanne-Sport om vores 20-årige ivorianske angriber Levy Nene, der dermed kommer til at spille resten af denne sæson i den schweiziske Super League.
Nene kom til FC Nordsjælland for godt to år siden og fik hurtigt debut som indskifter i Superliga-kampen mod AaB den 19. juli 2024. I alt har han spillet 48 kampe i alle turneringer med 12 scoringer til følge, mens han også har fået debut på det ivorianske U23-landshold undervejs.
Fodbolddirektør Alexander Riget
– Der er ingen tvivl om, at Levy Nene er en dygtig målscorer. Det har han bevist i både træning og kamp, siden han kom til FC Nordsjælland fra Right to Dream-akademiet i Ghana i sommeren 2024. Men der er heller ikke nogen tvivl om, at han har brug for mere spilletid, end vi kan tilbyde ham i denne sæson. – Vi har heldigvis meget stor konkurrence om de offensive pladser på vores Superliga-hold i denne sæson, og derfor var alle parter enige om, at det bedste skridt for Levys fortsatte udvikling ville være et lejemål, hvor han kan få den spilletid, han har brug for. – Der var meget interesse for Levy, og vi er glade for, at det er nu er endt med en rigtig god udlejningsaftale med FC Lausanne-Sport i den schweiziske Superliga. Det giver Levy gode forudsætninger for at få masser af minutter på et højt niveau, og vi ser frem til at følge ham og hans videre udvikling.
Levy Nene
– Efter to lærerige år i FC Nordsjælland glæder jeg mig nu til at prøve nye udfordringer i Lausanne i det næste års tid. Jeg har nydt hvert eneste mål, jeg har scoret, specielt dem jeg har scoret foran tilhængerne på Right to Dream Park, og nu ser jeg frem til at opleve en ny fodboldverden, hvor jeg ved, at niveauet også er højt. – For mig har det vigtigste altid været at blive ved med at tro på mit potentiale. At blive ved med at holde fokus. Det har jeg gjort i FC Nordsjælland, og det vil jeg fortsætte med at gøre i løbet af den kommende sæson i Lausanne. For jeg er stærk i min tro.

