
FC Nordsjælland laver lang aftale med Jamal Sudais
19.08.2026 08:00
FC Nordsjælland har lavet en fem-årig aftale med den 18-årige ghanesiske centerforsvarer Jamal Sudais. Han kommer til klubben fra Right to Dream-akademiet i Ghana, som han blev en del af helt tilbage i 2019, da han var 10 år gammel.
I vinter var han med Superliga-truppen på træningslejr i Estepona, mens han i første omgang starter med U19-holdet her i FC Nordsjælland.
Fodbolddirektør Alexander Riget:
- Jamal er en venstrebenet midterforsvarer, der rager godt op i landskabet. Han er dygtig med bolden og har en god teknik med blandt andet fine afleveringer frem i banen. Han er også god med hovedet og stærk i duelspillet. - Nu skal han blive mere stabil i sit spil, arbejde med det kollektive i defensiven og finde sig fuldt til rette i vores spillestil. Det kommer han her i den første tid til at gøre som en del af vores U19-trup, hvor han kan udvikle sig under vores dygtige trænere. - Han har selvfølgelig stadig meget at lære, og vi glæder os til at følge Jamal fremover som en del af FC Nordsjælland.
Jamal Sudais:
- Jeg har altid drømt om at skrive under på en aftale med FC Nordsjælland, og jeg glæder mig virkelig til at komme til at spille her og udvikle mig sammen med de mange gode spillere i klubben. - Jeg blev allerede en del af Right to Dream, da jeg var 10 år gammel, så det bliver nemt for mig at falde til heroppe, fordi jeg allerede har mange venner her, og fordi jeg kender spillestilen. - Min drøm er, at jeg kan blive en af de bedste spillere på FC Nordsjælland-holdet. Jeg håber, at jeg kan blive en af de spillere, som tilhængerne kommer til at huske.

