Tobias Salquist: Det begyndte med Mor og Far

19.04.2026 03:49

Tobias Salquist er en fodboldspiller, man lægger mærke til.

For det første er han både høj og lyshåret.

For det andet kan man altid høre ham på banen, når han råber og styrer sine medspillere - og også uden for banen hvor hans stemme er blevet en fast del af lydtapetet i klubben.

For det tredje løber han på en speciel måde, helt oppe på tåspidserne trods sin solide centerforsvarerbygning.

Og for det fjerde har han Mor og Far tatoveret på hvert sit lår.

Det er også de tatoveringer, man bedst kan se, men der er faktisk mange flere gemt under strømperne, og de er med til at fortælle historien om, hvem den 30-årige forsvarer er, når han ikke spiller fodbold.

– ⁠Jeg havde altid tænkt, at jeg gerne ville have nogle tatoveringer. Jeg havde egentlig også tænkt, at det skulle være på overkroppen, men min overkrop er jo ikke den største, og så tog jeg benene i stedet for. Det kunne jeg egentlig meget godt lide, og så kan jeg også altid skjule dem, hvis det er det, jeg vil. – Jeg fik de første, da jeg var blevet 18, men ikke lige på dagen. Det var i Silkeborg, hvor jeg havde en kammerat, hvis onkel ejede en tattoo-forretning. Så var vi derinde en dag, og så spurgte han mig, om jeg ville have en tatovering. Der var lige 10 minutter inden den næste kunde, og så sagde jeg ja. – ⁠Så tænkte jeg, at det skulle være noget, som jeg ikke ville fortryde, og så fik jeg skrevet mor og far. Inden han gik i gang, spurgte jeg, hvor det gjorde mindst ondt, han pegede på låret, og så blev det der. Og mine forældre syntes, det var fint nok - min mor betalte i hvert fald for den med hende på det ene ben, siger Salquist med et grin. Siden er det gået slag i slag - eller tatovering efter tatovering - uden der har været den helt store og overordnede plan med det. Der står nogle sætninger hist og pist, der er nogle ting, der er lavet for at fylde ud, men der er selvfølgelig også nogle, der betyder meget for forsvareren. På venstre ben er der for eksempel både en engel og nogle svaler, men de er der mest for at fylde ud. Til gengæld er der andre, der betyder alt. – ⁠Jeg har et lyn her på siden af lægmusklen med min kones ansigt inden i, og så har jeg et hjerte, hvor der står Bella inden i. Det er min ældste datter. Der er også hendes håndaftryk, og så står hendes lillesøster Rosa her. – Bella er fem og Rosa er tre, men Rosa har allerede sagt til mig, at jeg skal have lavet hendes hånd også, så det må jeg jo nok hellere snart få gjort. Det er ellers ved at være et par år siden sidst. Jeg får dem altid lavet i vinter- eller sommerpausen, og de er også næsten alle sammen lavet af den samme fyr ovre i Silkeborg. Men det er ikke lige blevet til noget i den seneste tid, så jeg må tænke lidt over, hvad jeg skal have lavet ud over Rosas håndaftryk. – De to piger er også her bag på lægmusklen som et par tændstikfigurer, der holder hinanden i hånden. Så min lille familie fylder meget, og sådan skal det også være. Det er jo dem, jeg lever for, siger Tobias Salquist.

Så det venstre ben er dedikeret til hans piger, så det er hans pigeben, mens det højre er hans drengeben. – Ja, lige den del har jeg tænkt over, griner han og begynder at fortælle om den højre side af tatoveringerne. På låret er der et aftryk af en hundepote fra den hund, der har fulgt ham og kæresten, nu hustruen, på flere af forsvarerens udlandsophold, og lige under Far på låret står der nu også Sviger 2, mens svigermor er ovre på det andet ben som Sviger 1. Længere nede ad benet er den største tatovering også i form af en tyr, og så kunne man godt tro, at det var til minde om tiden i Chicago Fire for at fejre det mest berømte sportshold fra "The Windy City" i form af fortidens Chicago Bulls med Michael Jordan som den absolutte stjerne, men sådan er det ikke. Tyren ligner lidt, men det er ikke den fra Bulls, og så meget ligger der heller ikke i den. – Det er mit stjernetegn, men det er altså ikke noget, jeg tror på. Den er mest lavet for at fylde ud, og så stor er den heller ikke. Det er jo kun streger, så det tog ikke så længe. 40 minutters tid. Og det var godt, for skinnebenet er godt nok det sted, hvor det har gjort mest ondt at blive tatoveret. – Og så har jeg den her ovre bag på lægmusklen. Det er en sol, en måne og en stjerne, og neden under er der så et M med vinger omkring. Det er til minde om min storebror Martin, der døde for nogle år siden. Han var ni år ældre end mig, men han blev kun 34, for han fik hjertestop ud af det blå en nat, hvor han lå og sov og ja, så døde han, siger Tobias Salquist. Martin var den næstældste af de fire børn i huset i Ikast, mens Tobias Salquist var den yngste og klart den bedste til at spille fodbold. Og når nu familien boede i Ikast, var det første skridt mod at blive rigtig god også meget naturligt. – Jeg gik på FC Midtjyllands Efterskole i et år. Jeg fik ikke tilbudt nogen kontrakt, men jeg fik en plads, og det var da noget. Jeg begyndte på et U14-talenthold, og så spillede jeg et par år som U15 og et enkelt år på U17, men da jeg så blev andetårs rykkede jeg til Silkeborg. Men jeg spillede sammen med Pione Sisto i fire år. Det var ret vildt, for han var godt nok god dengang, fortæller forsvareren om den fodbold, der endte med at blive en stor del af hans liv.