
Stemningsafsnittet rykkes permanent til D3
20.03.2025 12:54
Mesterskabsspillet er blevet sikret i 2025, hvor blandt andet to sejre på hjemmebane mod Sønderjyske Fodbold og Vejle Boldklub skabte et solidt fundament for top-6.
I forårets hjemmekampe har vi efterlevet et ønske fra vores stemningsskabende fans og officielle fanklub, Wild Tigers, om at teste et nyt stemningsafsnit. Stemningsafsnittet har derfor været rykket fra D2 til D3.
Dette har vist sig at være en stor succes, hvorfor vi nu gør løsningen permanent. Det vil sige, at stemningsafsnittet i hele Mesterskabsspillet og fremover vil være placeret på D3.
Vi er opmærksomme på, at dette kan være til gene for sæsonkortholdere i det u-nummerede afsnit D3, hvorfor vi opfordrer jer til at skrive til [email protected]. Vi vil i den kommende tid arbejde på at få sat stole op på dele af D2, så det også vil være muligt at nyde god fodbold lige bagved målet.
Vi arbejder hele tiden på at gøre stadionoplevelsen i Right to Dream Park bedre for alle, hvorfor der løbende vil komme nye tiltag og initiativer.