Gjensidige Kvindeliga Highlights: OB Q 1 - 2 FC Nordsjælland

17.03.2025 09:00

Foråret i Gjensidige Kvindeligaen er endelig skudt i gang. Vi spillede i sidste weekend forårets første kamp, da vi kvalificerede os til semifinalen i Gjensidige Kvindepokalen med en 3-1-sejr over Varde.

I går var det så tid til at tage hul på foråret i Gjensidige Kvindeligaen, da vi mødte OB Q på udebane. Lørdag sparkede de resterende hold i ligaen foråret i gang, og både Fortuna Hjørring og Brøndby IF satte point til. Der var derfor vigtige point på spil i jagten på toppen af rækken, da vi trådte ind på banen i Odense i går.

Det var hjemmeholdet, der først fik åbnet målscoringen, da de på et flot langskud fik overlistet Amanda Brunholt nede i FCN-målet. Vi fik dog hurtigt svaret igen og vist os som det stærkeste hold.

Kort inden pausen spillede Winonah Heatley en flot aflevering ud til Alma Aagaard på venstresiden, der med en flot førsteberøring passerede sin nærmeste oppasser. Inde i feltet fandt hun en fri Anna Walter, der sparkede reduceringen sikkert ind.

I anden halvleg fortsatte vi med at lægge tryk på værternes mål og efter 62 minutter scorede vi også, det der skulle vise sig at være kampens sidste. Simone Andersen slog et tidligt indlæg ind i feltet, der via panden på en OB-spiller fandt vejen til netmaskerne.

Du kan se kampens højdepunkter i videoen ovenfor.