
FCN forlænger med Karl Magnus Lillesøe Bech
19.03.2025 08:00
16-årige Karl Magnus Lillesøe Bech kom til FC Nordsjælland som 11-årig fra vores samarbejdsklub Hareskov IF, og har han og FC Nordsjælland skrevet under på en ny kontrakt.
Karl Magnus Lillesøe Bech spiller til daglig på vores U17-hold, hvor han styrer midtbanen med sin store fodboldforståelse, gode pasningsfod og rolige tilstedeværelse på bolden. Nu kan den 16-årige midtbanespiller endnu en gang glæde sig over, at fremtiden er på plads i FC Nordsjælland.
Karl Magnus Lillesøe Bech evner at styre tempoet i en kamp, hvor han med sin spilintelligens og tekniske evner distribuerer bolden med høj kvalitet i både det korte og lange spil. Den unge midtbanespiller passer perfekt ind i FCN, da han læser spiller og positionerer sig utrolig klogt på banen.
Karl Magnus Lillesøe Bech
- Det føles virkelig godt at skrive under på en ny kontrakt med FC Nordsjælland. Jeg har altid drømt om at spille i en klub som FCN, så at jeg nu kan stå her og have skrevet under på min anden kontrakt, er jeg rigtig stolt af. - Jeg synes, at FC Nordsjælland er en rigtig god klub for en ung spiller som mig. Der er gode forudsætninger for at udvikle sig, da der er en masse dygtige trænere og stab generelt, som skubber en i den rigtige retning hver dag. Og så spiller man kampe mod nogle rigtige gode modstandere. - Jeg ser frem til at fortsætte min positive udvikling her i FCN. Og så er det utrolig dejligt at have min fremtid på plads, så jeg kan have fuld fokus på spillet på banen og optimere min udvikling bedst muligt den vej igennem.