
Christian Vedel skriver kontrakt til 2028
14.03.2025 10:00
Christian Vedel kom til FC Nordsjælland fra samarbejdsklubben Allerød FK som U11-spiller, og siden har den stærke midterforsvarer taget store skridt i sin udvikling. Den 16-årige har etableret som fast spiller på U17-mandskabet, hvor han er dominerende i det fysiske spil med sin fart og styrke i duelspillet.
Nu har han sat signaturen på en kontraktforlængelse, så han nu er at finde i Farum indtil 2028.
– Det føles utrolig godt at kunne fortsætte min udvikling i den klub, jeg har været en del af, siden jeg var 10-11 år gammel. Jeg er glad for at få fremtiden på plads, og nu glæder jeg mig bare rigtig meget til de næste år. – Jeg glæder mig til at prøve kræfter med det internationale akademi, som er en fed mulighed for os. Og så gælder det også for mig om at få en masse kampe på U17 og forhåbentlig gøre det så godt, at jeg også kan spille mig op på U19 til den tid.