
Billetsalget til Mesterskabsspillet er startet
24.03.2025 13:58
Mesterskabsspillet står for døren, og der venter fem spændende kampe i Right to Dream Park. Samtidig er vi så småt ved at smide de tunge vinterfrakker og gå over mod varmere temperaturer, hvilket gør det oplagt at hoppe i den røde trøje og sætte den rette kulør på tribunerne i Right to Dream Park.
I sidste uge annoncerede vi muligheden for at købe et sæsonkortsabonnement og for kun 100 kr. få en FCN-trøje med i prisen, og nu åbner vi for billetsalget til de enkelte kampe i Mesterskabsspillet.
Vi åbner billetsalget til alle fem kampe nu, så du kan både finde billetter til opgørene mod FCK, Randers FC, FCM, Brøndby IF og AGF. Hvis du er hurtigt, kan du derfor sikre dig de gode pladser til de spændende kampe og sætte kryds i kalenderen med det samme.
Vær opmærksom på, at fans af udeholdet ikke er tilladt i FCN-afsnit.
Af sikkerhedsmæssige årsager er det derfor kun tidligere online-billetkøbere til FCN-afsnit i 3F Superligaen (kampe mod BIF og FCK undtaget), der til kampene mod FCK og Brøndby IF har mulighed for at købe billet til hjemmeafsnittene.
Du skal blot sørge for at logge ind med den billetbruger, du som FCN-fan tidligere har benyttet til køb af FCN-billetter i Right to Dream Park.
Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Skriv til os på [email protected] ✉️
OBS: Hvis du i FCN-afsnit udviser tilhørsforhold til udeholdet i form af påklædning, gestikuleren eller lignende, vil du blive bortvist uden mulighed for refundering af billetprisen.
Vi gør opmærksom på, at FCK, Brøndby og AGF selv står for salget til udebaneafsnittet, hvorfor man skal rette henvendelse til dem ved køb af udebanebilletter.