
FC Nordsjælland skriver kontrakt med Sarah Lindorff Vinther
13.06.2025 11:58
Efter sommerferien kan 15-årige Sarah Lindorff Vinther se frem til at skifte U16-fodbold ud med U19-fodbold, da hun tager det næste skridt, men allerede nu kan den unge forsvarsspiller glæde sig over sin første kontrakt med FC Nordsjælland. Begge parter har nemlig skrevet under på kontrakten, der sikrer, at fremtiden er på plads i Farum.
Sarah Lindorff Vinter er en stærk midterforsvar, der med sine store lederegenskaber har båret anførerbindet for vores dygtige U16-hold og været en rollemodel både på og uden for banen. Nu rykker hun snart op på U19-holdet, hvor hun med sine kvaliteter i det fremadrettede spil kommer til at være en gevinst for vores U19-hold.
Sarah Lindorff Vinther
- Det er vildt fedt, at skrive kontrakt med FC Nordsjælland. Jeg glæder mig til at kunne fortsætte min positive udvikling her i klubben. - Jeg er utrolig glad for at spille i FC Nordsjælland, da måden vi spiller på passer rigtig godt til mig, og så har jeg en masse dygtige spillere, trænere og stab omkring mig hele tiden. - Jeg ser frem til at udvikle mig endnu mere her i FCN, og så ser jeg selvfølgelig også frem til at komme på endnu flere fede udlandsture og blive testet af mod nogle internationale modstandere.