FCN Play vokser: Flere børn i lokalområdet får glæde af mulighederne

18.06.2025 11:34

FCN Play har det seneste halve år været rammen om FC Nordsjællands fodboldtilbud til børn – både i Farum og i lokalområdet. Nu tager vi næste skridt i udviklingen af universet og udbygger FCN Play med endnu flere FCN Play X træningscentre, camps og aktiviteter ude i vores stærke samarbejdsklubber.

Det betyder, at endnu flere børn i Nordsjælland får adgang til sjove og inspirerende træningstilbud, hvor de møder FCN-trænere, fællesskab og fodboldglæde – uanset niveau eller ambition i deres lokalområde.

FCN Play X: Flere steder – samme tilgang

Det er ikke nyt, at vi i FC Nordsjælland arbejder med børn i øjenhøjde og sætter udvikling og glæde i centrum. Men det er nyt, at vi nu tager næste skridt ved at etablere endnu flere fodboldaktiviteter til gavn for flere børn ude i vores samarbejdsklubber.

Udbygningen af FCN Play er kun mulig, fordi vi har et tæt og tillidsfuldt samarbejde med klubberne i vores lokalområde. Vi arbejder sammen med trænere, ledere og frivillige i hele regionen, og det er netop i dette samarbejde, at FCN Play skaber værdi – både for børnene, klubberne og det fælles fodboldmiljø i Nordsjælland.

Camps, Play Days og Play Sessions

Samtidig fortsætter og udvides de populære FCN Play-aktiviteter:

  • FCN Play Camps: Afholdes i Farum i ferierne – altid med fokus på leg, læring og fællesskab. Et tilbud for alle børn uanset klub.
  • FCN Play Gamezone: En dag, hvor børnene mødes og spiller en masse forskellige kampe på kryds og tværs uafhængigt af klubtilhørsforhold og niveau.
  • FCN Play Keeperzone: Træningsforløb i FCN med fokus på at blive en dygtigere keeper.

Fælles for alle aktiviteterne er, at de tager afsæt i FC Nordsjællands grundlæggende tilgang til børnefodbold, hvor fokus er på udvikling og fællesskab, og hvor glæden altid skal være i fokus.

Vi ser det som en fælles opgave at give så mange børn som muligt mulighed for at møde fodbold i et miljø, hvor trivsel og udvikling er i højsædet.

Læs mere om her https://fcn.dk/fcn-play/fcn-play eller køb plads til et af vores træningstilbud på https://billet.fcn.dk.