FC Nordsjælland siger farvel til Gustav Wikheim

20.06.2025 11:30

Den 32-årige kantspiller vender hjem til Norge efter en halv sæson i FC Nordsjælland.
 
Efter 13 kampe og et enkelt mål i foråret for FC Nordsjælland vender Gustav Wikheim hjem til Norge og fortsætter karrieren i Strømsgodset, hvor det hele startede.

Alexander Riget, fodbolddirektør

– Gustav kom til klubben i februar i år, da vi pludselig havde en del skader på de offensive positioner, og i de måneder han har været i FC Nordsjælland, var han med til at sikre deltagelsen i top seks. Desuden har han som ventet vist sig at være en rigtig god fyr, og vi har været glade for samarbejdet, men samtidig har vi også haft en gentleman-aftale med Gustav om, at hvis der viste sig en mulighed for, at han og familien kunne vende tilbage til Norge, og han kunne fortsætte karrieren i den bedste norske række, ville vi ikke stå i vejen for det. – Den mulighed er nu faldet i hak for Gustav, så vi ønsker ham alt det bedste fremover og takker ham for indsatsen i FC Nordsjælland.

Gustav Wikheim

– Det har været nogle fine måneder i FC Nordsjælland. Det blev ikke lige så længe som planlagt, men nu er der opstået en mulighed for at vende hjem til Norge, og det er både jeg og min familie glade for. Men jeg vil gerne sige tak til alle i klubben; medspillere, trænere og fans. Det har været rigtig interessant at opleve, hvordan FC Nordsjælland arbejder og være en del af kulturen i den tid, det varede.