Sebastian Jørgensen skriver kontrakt med FC Nordsjælland
03.02.2025 15:00
FC Nordsjælland har skrevet kontrakt med vores talentfulde U17-forsvarsspiller, Sebastian Jørgensen.
16-årige Sebastian Jørgensen har været en fast del af FC Nordsjællands U17-mandskab i denne sæson, som p.t er placeret på en 2. plads i ligaen.
På trods af sin unge alder, har Sebastian Jørgensen en fremtrædende fysisk pakke og har været en bærende faktor på U17-holdet.
Efter et svært første år som U17-spiller, har Jørgensen taget nogle store steps og etableret sig som fast mand på holdkortet i det sidste halve år.
Sebastian Jørgensen
- Det føles rigtig godt at skrive under med FC Nordsjælland. Det har været nogle hårde år, men det er dejligt endelig at kunne skrive sin første kontrakt. - Jeg håber på at kunne afslutte sæsonen godt i U17-ligaen, og så ser jeg frem til to spændende år på U19-holdet. Det bliver en spændende tid, hvor jeg skal ind og bevise mig selv. Og så tror jeg også det bliver en fed tid, hvor jeg kommer til at udvikle mig – ikke kun som spiller, men også som menneske.