
Søndag går det løs: Vi er klar! 🔥
21.02.2025 08:56
Nu er det endelig tid til Superliga-bold i Farum igen!
Efter en lang vinterpause slår Right to Dream Park dørene op for årets første hjemmekamp, når vi søndag tager imod Sønderjyske Fodbold.
Der vil vanen tro være foodtrucks og god stemning i Arbejdernes Landsbank-fanzonen inden kampen. Så tag familie og venner under armen og skyd forårssæsonen i gang i Right to Dream Park.
Læs programmet for dagen her 🔻
Overordnet program 🗓
👕 Kl. 12:00 og frem til kampstart er FCN Shoppen åben. Efter kampen er FCN Shoppen åben i en time. 🏟️ Kl. 13:00 åbner alle indgange. Vi opfordrer alle til at komme i god tid, ligesom vi vil anbefale at tjekke sin billet og orientere sig om, hvor man skal sidde, og hvilken indgang man skal benytte. På den måde kan vi nemmest få alle ind og på plads til kampstart. 🐯 Kl. 12.00 og frem til kampstart er Arbejdernes Landsbank Fanzonen åben. Her vil der være en række aktiviteter for børn i alle aldre, som blandt andet kan hilse på maskotten Timba. 🍻 Kl. 12-13.30 er Fanbaren åben. Fanbaren åbner igen fra slutfløjt og to timer frem. 🎟️ Kl. 12:00 åbner billethusene. Du sparer 20 kroner ved at købe din billet online. ⚽️ Kl. 14.00 Kick off FC Nordsjælland - Sønderjyske Fodbold