
FCN forlænger kontrakten med Frøya Stubgaard Ebbesvik
14.02.2025 09:53
FC Nordsjælland har forlænget kontrakten med U-landsholdsspilleren Frøya Stubgaard Ebbesvik.
Den 15-årige kantspiller har vist sig flot frem siden sin ankomst til Farum for et år siden. Og nu belønnes Frøya Stubgaard Ebbesvik med en ny kontrakt.
Frøya Stubgaard Ebbesvik
- Det var en drøm, der gik i opfyldelse, da jeg sidste år flyttede fra Odense til Farum og skrev under på min første kontrakt med FC Nordsjælland. - At jeg nu kan forlænge den aftale er jeg meget taknemmelig for. Jeg glæder mig til at udvikle mig endnu mere i FC Nordsjælland og fortsætter min rejse i et fantastisk miljø.