FC Nordsjælland skriver kontrakt med Magnus Rasmussen

05.02.2025 11:10

16-årige Magnus Knakkergaard Rasmussen har skrevet under på sin første kontrakt med FC Nordsjælland. 

U17-forsvarsspilleren, der primært begår sig på venstrebacken, har sine forcer i spillet med bolden, hvilket kommer til udtryk i hans gode blik i opbygningsspillet. 

Magnus Rasmussen har været en del af Farum Boldklub og FC Nordsjælland i mange år - og han er stolt over at have skrevet under på sin første kontrakt med klubben. 

Magnus Rasmussen

- Jeg har glædet mig meget i længere tid, og det føles som en forløsning. Jeg er super glad og taknemmelig for at skrive under med så stor en klub i Danmark. Lige nu ser jeg frem mod to lærerige år med en masse udvikling; Det glæder jeg mig til. - Jeg er glad og taknemmelig for dem, som har hjulpet mig igennem min fodboldkarriere indtil videre. Både trænere, familie og venner.