
Celine Kampmann skifter til FC København
19.08.2025 08:30
Celine Kampmann er skiftet til FC København, efter hendes kontrakt med FC Nordsjælland udløb efter sidste sæson. Kampmann blev rykket op i A-Liga-truppen i 2024 og nåede ni kampe i den røde trøje.
Jessica Davis, Sportsdirektør for Kvindeligaholdet:
– Vi vil gerne takke Celine for hendes indsats og indstilling i FC Nordsjælland. Hun var en del af holdet i to meget succesfulde sæsoner, hvor hun også fik debut i Champions League, og hun har udviklet sig betragteligt som spiller gennem sin tid her i klubben. Vi tror på og er enige i, at det bedste skridt for hendes udvikling vil være regelmæssigt spilletid, og det kan hun få med det her skifte. – Vi ønsker Celine alt det bedste med det nye kapitel i hendes karriere med FC København. Det er en spændende tid for deres program, og vi håber på, at Celine kan blive en stor del af deres succes.
Celine Kampmann
– Min tid i FCN har været fyldt med op- og nedture, men jeg ville aldrig være det foruden. Jeg kom til FCN på u19 og husker tydeligt, hvor anderledes det var fra andre klubber, jeg havde været i. Det var det blandt andet grundet det sindssygt professionelle setup, som der er i FCN, og det gav en følelse af, at det var mere end bare en fodboldklub. – Jeg havde en følelse af, at klubben troede på mig, og det var derfor også en kæmpe drøm, der gik i opfyldelse, da jeg rykkede op på seniorholdet. Det hold har været med til at give mig så meget, og det er også mine holdkammerater, der har gjort beslutningen om at skifte endnu sværere. Men jeg kan også mærke, at det er tid til at søge nye udfordringer nu, da jeg ikke har fået den spilletid, jeg ønskede, og kan mærke, at det rette for mig og min udvikling er at komme ud og få en masse minutter i benene, så jeg kan blive ved med at udvikle mig